Det Norske Akademis Ordbok

skralle

Likt stavede oppslagsord
skralle 
verb
BØYNINGskrallet, skrallet, skralling
UTTALE[skra`l:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dels beslektet med skralle (substantiv), til et lydord, dels med skrelle (verb)
BETYDNING OG BRUK
lyde sterkt og smellende
; brake
; drønne
SITATER
  • vætter gjalled, vidder skralled, ældgamle jord fór al sammen
     (G.A. Gjessing (oversetter) Den ældre Edda 65 1899)
  • [hesten] rystede sig i sælen, saa det skraldede i dombjælderne
     (Jonas Lie Familjen paa Gilje 11 1883)
  • [klaveret] stod der med sine gule tænder, sin tynde, skraldende tone
     (Jonas Lie Familjen paa Gilje 67 1883)
     | skingrende
  • skralde med bislagdøren
     (Jonas Lie Familjen paa Gilje 95 1883)
     | slamre med
  • da skraldede en lur nede fra sjøen. «Olaf kommer!» ytrede Holmfried
     (Rudolf Muus Olaf Trygvessøns Helteliv 2 244 1899)
  • [din latter] skralder tappenstregen udover menneskernes kærlighed
     (Hans E. Kinck Naar Kærlighed dør 91 1903)
  • moren slog op en skraldende latter
     (H. Wiers-Jenssen Laurentius 97 1923)
     | høy, ubehersket
  • klang fra en skrallende gongong
     (Stein Ståle Åndemasken 40 1943)
  • [han] ler så det skraller
     (Tove Nilsen Skyskraperengler 68 1982)
  • han kjørte [handle]vogna ut til parkeringsplassen, den skrallet mot asfalten
     (Zeshan Shakar Gul bok 108 2020)
  • gubbene skraller av latter i saunaen
     (Ingeborg Arvola Kniven i ilden 147 2022)