skite - Det Norske Akademis ordbok

skite

verb

MODERAT BOKMÅLskjet, skitt, skiting

preteritum

skjet

perfektum partisipp

skitt

verbalsubstantiv

skiting

FULL BOKMÅLSNORM

UTTALE[ʃi:`tə]

ETYMOLOGI

av norrønt skíta; jf. skitt

BETYDNING OG BRUK

muntlig, vulgært

ha avføring

; drite

SITATER

[suppeterrinen] tog vi ned og brugte som natpotte. Da derved faldt mig ind det gamle sprikvort «Naar der ikke er boller i suppen saa skider jeg i den», forsynede jeg suppen med boller, satte laaget paa og terrinen hen paa sit sted

(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 189)
ingen betvivler, at de buxer, De nu har paa, er Deres eiendom ligesaavel som pakboden. De har saaledes ubestridelig ret til at skide i dem

(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 443)
saa skjet gjeiten, den. Saa sa han: Mor, hu skjiter da som en anden gjeit!

(Nini Roll Anker Huset i Søgaten 29 1923)
han måtte ned med buksen og sette seg i buskaset og skite fem ganger

(Kirsti Blom Kitten LBK 2003)