Det Norske Akademis Ordbok

skafott

skafott 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; skafottet, skafotter
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
skafottet
ubestemt form flertall
skafotter
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[skafå´t:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
via nederlandsk schavot, middelnedertysk schavot, scavot, fra gammelfransk chafaut 'stillas'; beslektet med katafalk
BETYDNING OG BRUK
stillas reist som rettersted
SITATER
  • skafottet og steilen
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 103)
  • de reiser skafottet derude i fængslets gaard
     (Samtiden 1902/294 Nils Kjær)
  • overført
     
    han [var] selvskreven til at hænge forøveren paa sin digtnings skafot
     (Lorentz Eckhoff Paul Verlaine og symbolismen 180 1923)
  • han gik med faste skridt op paa skafottet og la selv med et smil sit hode under guillotinen
     (Øvre Richter Frich Den røde taake 75 1914)
  • flere var de, som førtes fra domstol til skafott
     (Arnulf Øverland Riket er ditt 18 1934)
  • vi konfronteres [i filmen] med de dødsdømte i et fransk fengsel og må ta stilling til deres skjebne mens de sitter og venter på å bli ført til skafottet
     (Sigurd Evensmo Trollspeilet 113 1955)
  • følge en dødsdømt til skafottet
     (Gunnar Staalesen 1900 Morgenrød LBK 1997)