Det Norske Akademis Ordbok

katafalk

katafalk 
substantiv
BØYNINGen; katafalken, katafalker
UTTALE[katafa´lk]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
innlånt, jf. fransk catafalque, italiensk catafalco, engelsk catafalque; av uviss opprinnelse; muligens beslektet med skafott
BETYDNING OG BRUK
1 
forhøyning hvor en likkiste står, især under begravelsesseremoni eller i et mausoleum
SITATER
  • det ble skapt … alterbilder og katafalker i uendelige mengder [i barokkens Wien]
     (Elsbeth Wessel Wien 132 1999)
  • [keiseren lå] på lit de parade i Hofburg, og lange køer av mennesker hadde ventet i timevis på å få passere katafalken
     (Elsbeth Wessel Wien 288 1999)
  • jeg så … hvordan de forsiktig løftet kisten over på katafalken
     (Karl Ove Knausgård Min kamp 6 927 2011)
  • før jordfestingen av min kone hentet vi kisten på en katafalk i et kapell
     (Ole Robert Sunde Jeg føler meg uvel 24 2019)
     | jf. jordfeste
2 
poetisk, sjelden
 gravsted
; gravminne
SITATER
  • overført
     
    nu slægtens daad er slægtens katafalk
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 100)
     | minnesmerke
  • fra det svundnes veemodsfulde rige rækker hun mig blidt den fyldte kalk og de blege mindeskygger stige ætherlet fra deres catafalk
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 49)