Det Norske Akademis Ordbok

selskaperinne

selskaperinne 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; selskaperinnen, selskaperinner
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
selskaperinnen
ubestemt form flertall
selskaperinner
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[selskapəri`n:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter tysk Gesellschafterin; avledet av selskap med suffiksene -er og -inne
BETYDNING OG BRUK
foreldet
SITATER
  • for tiden er hun i huset hos fru Edeltorp, i hvad egenskab er ikke let at sige. Som selskaberinde kan det neppe være, da hun er i den pinligste grad taus og negativ i al sin væren
     (Camilla Collett Fortællinger 180 1861)
  • Johanne Berg, datter af en afdanket major, tog med begge hænder mod den tilbudte ansættelse som selskaberinde
     (Elisabeth Cathrine Welhaven Fortællinger fra det gamle Bergen 30 1897)