Det Norske Akademis Ordbok

sanselig

sanselig 
adjektiv
BØYNINGsanselig
UTTALE[sa`ns(ə)li]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av sans eller sanse med suffikset -lig
BETYDNING OG BRUK
1 
filosofi
 som kan fornemmes med sansene
; anskuelig
EKSEMPEL
  • den sanselige verden
SITATER
  • [den] paa engang sandselige og oversandselige verden, som kjæmpevisen opruller for os
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 139)
  • mørket ophæver tingenes sanselige værdier
     (Nils Kjær Samlede Skrifter III 212)
  • [hos Gustaf Fröding er ordets kunst så omspennende at den] naar maleriets sanselige anskuelighed
     (Nils Kjær Samlede Skrifter III 248)
  • for [filosofen] Ibn Khaldun … fantes det et skarpt skille mellom den sanselige og den intelligible verden, og det er den sanselige verden som er emnet for vitenskap og historie
     (Else Marie Lingaas Vestens idéhistorie 2 88 2013)
     | jf. intelligibel
2 
som er behersket av, sterkt preget av (seksuelle) drifter og lyster
; sensuell
EKSEMPEL
  • hun er en sanselig natur
SITATER
  • mættelse for sanseligt begær
     (Henrik Ibsen Catilina 16 1875)
  • på fotografiene ser jeg henne med store og klare øyne og det de kaller en sanselig munn
     (Aksel Sandemose Varulven 246 1958)
  • [Marquis de Sade] var en libertiner, sanselig, liderlig
     (Jens Bjørneboe Stillheten 184 1973)
  • hyllet i sanselig, tung parfyme
     (Sissel Lie Løvens hjerte 26 1988)
  • den sanselige glede eksisterer [i Wien] ved siden av den livsfornektende melankoli
     (Elsbeth Wessel Wien 23 1999)