BETYDNING OG BRUK
1
som henger sammen (i tid, utvikling)
; forbundet (med)
; sammenknyttet (med)
SITAT
-
vi [hadde ikke] løst det spørgsmaal, hvorvidt dette land var et nyt land, eller om det var sammenhængende med kong Oscars land
2
som går i ett, er uten mellomrom eller avbrytelse (i rom)
SITATER
-
taagen kom tæt og sammenhængende indover(Alexander L. Kielland Garman og Worse (1899) 344)
-
[bjerken] danner store sammenhængende skoge(Morgenbladet 1928/366/7/3)
3
som er uten avbrytelse (i tid, utvikling e.l.)
; fortløpende
EKSEMPLER
-
ha sammenhengende kontortid| ikke (opp)delt
-
han har ikke kunnet arbeide sammenhengende med boken| kontinuerlig
SITATER
-
hele min ungdom har været en sammenbhængende rædsel for kejseren og for Kristus
-
ser en tilbake over sitt liv, fortoner det seg som en sammenhengende illdåd
-
fra Ebba gikk på barneskolen, hadde hun hatt kjæreste så å si sammenhengende(Helene Uri Hålke 193 2016)
-
[jeg] har mistet tallet på netter uten sammenhengende søvn(Maja Lunde Blå 207 2017)
4
som danner en sluttet helhet eller enhet
; sluttet
; enhetlig
SITATER
-
[man må] tilegne sig min samtlige produktion som en sammenhængende, kontinuérlig hélhed
-
[en] hel, sammenhængende plan| fra forfatters fortale