Det Norske Akademis Ordbok

rustne

rustne 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLrustnet, rustnet, rustning
preteritum
rustnet
perfektum partisipp
rustnet
verbalsubstantiv
rustning
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ru`stnə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av ruste og rusten
BETYDNING OG BRUK
1 
bli rusten
; ruste
SITATER
  • [sverdet] rustner i muld
     (Henrik Ibsen Samlede verker I 276)
  • [spikeren] er ifærd med at rustne af
     (Jonas Lie Rutland 81 1880)
  • tunge rustnende stålstenger
     (Sunniva Lye Axelsen Følge meg alle mine dager LBK 2011)
  • motorer og hjulaksler ligger og rustner utenfor
     (Karl Ove Knausgård Om høsten 16 2015)
UTTRYKK
rustne fast
ruste fast
  • [doktoren lot ikke] korketrækkeren rustne fast
     (Hans E. Kinck Præsten 161 1905)
2 
transitivt
 gi rustfarge
SITAT
  • en brun ondskapsfuld farve, som rustner de gamle kirkeruiner paa Sole
     (Sven Elvestad Aar og dag 75 1913)