Det Norske Akademis Ordbok

ringeakt

ringeakt 
substantiv
BØYNINGen; ringeakten
ETYMOLOGI
dansk form ringeagt, til ringeagte; se ringeakte; jf. ringe og akt
BETYDNING OG BRUK
litterært
 ringeaktende mening, dom
; forakt
SITATER
  • [han hadde ikke] nogen ringeagt mod de lavere klasser
     (Alexander L. Kielland Sne 68 1886)
  • en bred usoignert mund, som strømmet over av haan og ringeagt
     (Øvre Richter Frich Den gyldne pest (1914) 6)
  • ættebondens ringeagt for den, som ikke er bundet til bygden ved gild slegt og arvet jord
     (Peter Egge Inde i Fjordene 17 1920)
  • far min har lært mig det altid at vi skulde ikke vise vore mindremænd ringeagt
     (Sigrid Undset Kransen 150 1920)
  • der var mere av kold ringeagt end av harme eller skinsyke i Simon Darres øine
     (Sigrid Undset Kransen 225 1920)
  • hvordan kan diktatorisk styre, forfølgelse og ringeakt for shari’a være forenelig med dar al-islam?
     (Kari Vogt Kommet for å bli 55 1995)