Det Norske Akademis Ordbok

resong

resong 
substantiv
BØYNINGen; resongen
UTTALE[reså´ŋ:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk raison, av latin ratio (genitiv rationis); jf. ratio, rasjon, resonnere
BETYDNING OG BRUK
1 
nå sjelden
 fornuftig, rimelig tenkemåte, handlemåte
; (sunn) fornuft
SITATER
  • jeg er vis paa, at jeg ogsaa havde bragt mig selv til ræson, havde der ikke været visse smaa omstændigheder i vejen
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 241)
  • det varede længe, inden den gamle lærer kunde faa ham saavidt beroliget, at han blev modtagelig for ræson
     (Alexander L. Kielland Novelletter 75 1879)
  • det faar da være ræson med dig, slik som du kommer
     (Hans E. Kinck Naar Kærlighed dør 340 1903)
     | du får da være rimelig, ta det tålig
  • der [var] ikke ræson i vor uslukkelige trang
     (Hans E. Kinck Italien og vi 58 1925)
2 
nå sjelden
 fornuftig grunn eller sammenheng
SITAT
  • [Nietzsches ideer] gav [Strindberg] ræsonen i den kjønnenes og kasternes tilintetgjørelseskamp, som det var blit hans suveræne lidenskab at bivaane og skildre
     (Nils Kjær Samlede Skrifter III 206)