reipe
verb
MODERAT BOKMÅLreipet, reipet, reiping 
preteritum
reipet
perfektum partisipp
reipet
verbalsubstantiv
reiping
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ræi`pə]
VARIANTrepe
ETYMOLOGI
avledet av reip, se rep
BETYDNING OG BRUK
feste, surre med rep
; gjure
SITATER
-
«jure» og «reipe» siger ham [dvs. nordmannen] noget mere bestemt end «binde og snøre»
-
kisten blev repet fast paa en langslæde
-
naar børen er tjoret og reipet, … saa huker han sig indunder
UTTRYKK
reipe til
binde, snøre til
-
da [trollene] havde sat en fod oppi [skoen] hver af dem, saa reipte Per [Gynt] til og satte den ene haandspagen i og bænnede til, saa de sad fast i skoen allesammen