Det Norske Akademis Ordbok

rasende

rasende 
adjektiv
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ra:`s(ə)nə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
presens partisipp av rase, trolig med betydningspåvirkning fra tysk rasend
BETYDNING OG BRUK
1 
om bevegelse, fart
 voldsom
; vill
EKSEMPEL
  • i et rasende tempo
SITATER
  • fra præstegaarden til stationen Grønna kjørte vi paa den … tilfrosne, knudrede vei saa rasende, at der af de mange skydsgutter, der sadde bagpaa vognene, ikke var meer end een tilstede. De øvrige vare faldne af underveis
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 269)
  • [yachten] står fra land! Og i rasende fart!
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 138)
  • en romersk kohorte … i rasende springmarsch
     (Sigrid Undset Jenny 3 1911)
  • jeg våkner av fremmede stemmer som snakker rasende fort på hebraisk
     (Selma Lønning Aarø Jeg kommer snart 92 2013)
  • den yngste pakket ut [gaven] i en rasende fart, med seksåringens grådighet
     (Karl Ove Knausgård Om våren 85 2016)
2 
voldsomt sint
SITATER
  • rasende skrig
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 240)
  • Henrik sender et rasende brev til Camilla og kondolerer henne med hennes forlovelse
     (Aagot Benterud Camilla Collett 147 1947)
  • hun fór opp og skrek som et rasende dyr
     (Vera Henriksen Pilegrimsferd 239 1971)
  • rasende blikk under sammentrukne bryn
     (Kjersti Scheen Teppefall 117 1994)
  • jeg [forstod] plutselig han var rasende fordi han var redd og kunne ikke vise det på annen måte
     (Per Petterson Til Sibir 131 1996)
  • gjestene stirret rasende tilbake på dem
     (Erika Fatland Vinterkrigen 148 2017)
  • mordet på King førte til at den svarte befolkningen i USA ble rasende
     (Marius Lien Ekte sportshelter 44 2024)
2.1 
litterært
 avsindig
; vanvittig
; gal
SITATER
  • Cæsar Gallos har misbrugt magten som en rasende her i Østerlandene
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 138 1873)
  • der gives iblandt de ulykkelige galilæere et antal rasende, som kalder sig bodfærdige
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 348 1873)
  • spytt og skum renner i et sett fra den rasende hunden
     (Henning A. Lien Louis Pasteur 7 1972)
3 
muntlig, forsterkende adverb
 voldsomt
; veldig
EKSEMPLER
  • rasende flink
  • rasende morsom
SITATER
  • [jomfru Skaulie] skal være saa uhyre flink baade til at lave ise og gelee og have perfectionneret sig rasende i al slags buddinger
     (Theodor Reginald Norske Noveller 3 105 1847)
  • jeg kunde nok … fortælle rasende meget nyt og interessant
     (Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1847–1868 87)
  • du er bare så rasende uberegnelig, tante!
     (Bjørnstjerne Bjørnson Leonarda 33 1879)
  • det er så rasende dejligt at ligge så’n og drømme
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 54 1892)
  • en rasende flot diskemand
     (Sfinx Vi og Voreses 157 1899)
  • [hun] var rasende i vinden
     (Sigrid Undset Jenny 124 1911)
     | jf. i vinden
  • «har hun ikke vært flink?» sa Lisen. «Rasende flink,» sa Olaf
     (Lillemor von Hanno Dumme menner og troll til kjerringer 23 1937)
  • de takka så vakkert for seg, rasende festlig hadde de hatt det
     (Ragnhild Nilstun For kjærlighets skyld LBK 2002)
  • parter som er rasende uenige
     (Hallvard J. Fossheim Dialog 87 2022)