rande
verb
MODERAT BOKMÅLrandet, randet, randing 
preteritum
randet
perfektum partisipp
randet
verbalsubstantiv
randing
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ra`n:ə]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
1
især myntvesen
lage (opphøyet, riflet) rand på (eller omkring)
EKSEMPEL
-
rande mynter
2
danne rand om
SITATER
-
nordfolkets udsigt i tusinde år skal de [Grundtvigs syner] rande
-
under hendes rørelser randede solstrimerne af og til et kun brunlig – graat haarfald
3
inkoativt
randes
danne (den første) rand langs (øst)himmelen
; gry
| jf. dagrand
SITATER
-
dagen randedes … De saa solen gylle og skjæret drage sig nedover fjeldtopperne
-
sol holdt paa at randes over aaserne i øst