rafle
verb
BØYNINGraflet, raflet, rafling 
preteritum
raflet
perfektum partisipp
raflet
verbalsubstantiv
rafling
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ra`flə]
ETYMOLOGI
fra engelsk raffle 'kaste terninger; trekke lodd'; jf. fransk raffler, tysk raffeln 'rive (raskt) til seg'
BETYDNING OG BRUK
1
foreldet, dialektalt
kaste terninger
; trekke lodd
SITAT
-
naar vi fik maanedsgagen, pleiede vi gemeenlig rafle om hvo af os … der skulde tractere med chocolade o.s.v. hos conditor Zuwan(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 232)