Det Norske Akademis Ordbok

prosaist

prosaist 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; prosaisten, prosaister
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
prosaisten
ubestemt form flertall
prosaister
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[prosa-i´st]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av prosa med suffikset -ist; jf. fransk prosaiste, tysk Prosaist, engelsk prosaist
BETYDNING OG BRUK
1 
prosaforfatter
; prosaskribent
SITATER
  • Alexander L. Kielland Novelletter 120 1879
  • god prosa er å ikke ville skrive vers. Men hvor mange prosaister er det som synder med takt
     (A-magasinet 15.02.1930/7 Gunnar Reiss-Andersen)
     | fra artikkelen «Nogen ord om lyrikk»
  • som prosaist er [Dylan Thomas] ubetinget talentfull, med enkelte glimt av genialitet; som lyriker er han en nyskaper
     (Lorentz Eckhoff En verden 106 1964)
  • et norsk miljø av dannede prosaister, som behersket og utviklet det formale essayets stil i de to norske språkformene
     (Georg Johannesen Litteraturens norske nullpunkt 150 2000)
2 
sjelden
 prosaisk person
 | jf. erkeprosaist
SITATER
  • en prosaist [kan] gødes … som en strasburgsk gås, med rimet sludder og med metrisk vås, så alt hans indre, lever, sjæl og krås, når ud det krænges, findes ganske fuldt af lyrisk ister og rethorisk smult
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 16 1873)
  • ironisk
     
    jeg [den følsomme poeten] har ikke prosaistens pondus
     (Olaf Bull Brev fra en dikters liv 1 153)