Det Norske Akademis Ordbok

pass

Likt stavede oppslagsord
pass 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[pas:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
grunnbetydning 'passende mål, tilstand, tidspunkt'; via middelnedertysk pas, fra fransk pas 'skritt (som lengdemål)', av latin passus 'skritt'; samme ord som pass; jf. også sammensetningen firpass
BETYDNING OG BRUK
foreldet, brukt i uttrykk som angir omtrentlighet
 | jf. såpass
UTTRYKK
så om pass
så på lag
; så omtrent
  • han er tyve eller så om pass
  • «… sagføreren faar være saa snil at være færdig kl. seks senest i eftermiddag.» Han tog frem et tykt sølvuhr i kasse; – «ja saa ompas, saa kommer jeg med bredslæden for døren»
     (Jonas Lie Samlede Digterverker VII 255)
ved (det) pass
omtrent på det tidspunkt
  • [jeg red] omkring i fred til henimod middag. Ved det pas lader jeg min hest gaa skridt for skridt
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VIII 536)
  • Peer Gynt: «Er vi inde før daggry?» – Kapteinen: «Så ved pas»
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 192)
til pass
1 
passende
; passelig
2 
til lags
  • aldrig i verden lærer hun at gøre det til pas for det syge menneske
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 3 1890)
3 
bekvem
  • De kommer så tilpas, som tænkes kunde
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 52 1873)
     | beleilig
  • de var tilpass, i bomullsskjørtene, buksene, i sommeren
     (Vigdis Hjorth Gjennom skogen 102 1986)
4 
fortjent
; som forskyldt
5 
i full vigør
; frisk og rask
 | til forskjell fra utilpass
  • igår var han [Rosmer] ikke rigtig vel til pas
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 114 1886)
  • dere er vel endelig vel telpass?
     (Jens Bjørneboe Den onde hyrde 89 1960)