Det Norske Akademis Ordbok

pøbel

pøbel 
substantiv
BØYNINGen; pøbelen, pøbler
UTTALE[pø:´b(ə)l]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
via tysk Pöbel, fra fransk peuple 'folk', av latin populus 'folk'
BETYDNING OG BRUK
1 
kollektivt, især i bestemt form, foreldet
 folk flest
; det brede lag
SITATER
2 
rå, udannet (og voldelig) person (som volder skade, begår hærverk e.l.)
SITATER
  • en utsøkt pøbel
     (Aftenposten 1937/633/7/2 Kristian Elster d.y.)
  • sådan slår jeg ud med hånden, når jeg anmoder en pøbel om at gå pokker ivold
     (H. Wiers-Jenssen Laurentius 196 1923)
  • disse nysgjerrige pøblene
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 340)
  • jeg nektet å oppføre meg som en borgerlig gentleman. Da heller pøbel
     (Jon Michelet Le Coconut 11 1988)
  • avisene avfeide demonstrantene som blitzere og pøbler
     (Line Baugstø Brist LBK 1994)
  • graffiti handler om pøbler og svineri
     (Cecilie Høigård Gategallerier LBK 2002)
  • pøbler stormet inn i hoteller og restauranter og ramponerte
     (Kjetil Stensvik Østli Politi og røver LBK 2009)
3 
kollektivt, især i bestemt form
 berme
EKSEMPEL
  • beile til pøbelens gunst
SITATER
  • hele Moss elite og pøbel havde indfundet sig [på bryggen] for at sige de unge karle farvel
     (Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1831–1847 180)
  • siden skældte han hele kompaniet ud for pak og pøbel
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 65 1886)
  • velklædt pøbel
     (Hans E. Kinck Mot karneval 10 1915)
  • denne forfatning [av 17. mai 1814] er forlengst pulverisert av … herr Almindeligheten, av Hans Majestet pøbelen
     (Sven Elvestad og Per Krohg 13 mennesker 81 1932)
  • i et demokrati kunne pøbelen ta makten, mente [Voltaire]
     (Karsten Alnæs Historien om Europa 2 LBK 2004)
  • den dagen kunsten faller, faller også mennesket – og pøbelen vil regjere i gatene
     (Arild Nyquist Giacomettis forunderlige reise LBK 1988)
  • pøbelens herjinger
     (Christian Borch Sannhetens kår LBK 2009)