Det Norske Akademis Ordbok

ordne

ordne 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLordnet, ordnet, ordning
preteritum
ordnet
perfektum partisipp
ordnet
verbalsubstantiv
ordning
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[å`r-dnə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
via middelnedertysk orden, ordenen, tysk ordnen, fra latin ordinare 'ordne, stille i rekke', avledet av ordo (genitiv ordinis); se orden; se også ordning
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
bringe i en bestemt (og tilfredsstillende) orden, rekkefølge
1.1 
bringe system, orden, ryddighet i
1.2 
i adjektivisk perfektum partisipp
 regulert
; ryddig
1.3 
stelle (med)
2 
bringe i en tilfredsstillende tilstand
; sørge for
; løse
; fikse
2.1 
refleksivt
 muntlig, også nedsettende
 innrette seg på en god måte
2.2 
refleksivt
 vanligvis med formelt subjekt
 gå i orden
; gå seg til
; løse seg
1 
bringe i en bestemt (og tilfredsstillende) orden, rekkefølge
SITATER
  • han stiger op på forhøjningen … Hoffet ordner sig nedenfor
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 259 1873)
  • [Billing] ordner sine notitser
     (Henrik Ibsen En folkefiende 175 1882)
  • refleksivt
     
    [det] er et og andet i livet, som ikke er så ligetil, et og andet som ordner sig i tråde så fine, at vi taber dem af sigte
     (Sigbjørn Obstfelder Skrifter I 104 1917)
     | deler seg i
  • preludiene var ordnet etter høytidene i kirkeåret
     (Karsten Alnæs Historien om Europa 2 LBK 2004)
  • [avisutklippene var] sirlig ordnet i ringpermer
     (Bjørnar Pedersen og Egil Birkeland Hillman Hunter LBK 2000)
  • overført
     
    den eneste fælles [nordiske] institution, som er saaledes ordnet, at hver af de tre folkeeiendommeligheder har lige lod i den
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 282)
UTTRYKK
ordne drakten
 | ordne sin drakt
sørge for at ens klesdrakt ser ut som den skal (især at buksesmekken e.l. er igjen)
  • jeg fandt Asbjørn Krag staaende foran speilet og ordne sin dragt, der var kommet i uorden
     (Fredriksstad Tilskuer 27.04.1904/1/4 Stein Riverton)
  • [togpassasjeren hadde] ikke ganske … undladt at glemme at ordne dragten
     (Nils Kjær Samlede Skrifter V 52)
  • noen kom tilbake fra toalettet i trappen, uten å ha husket å ordne drakten
     (Johan Borgen De mørke kilder 112 1956)
  • [å undertrykke tvilen på hustruens rene samvittighet] føltes nesten som å skjule noget uanstendig, det var nesten som å ordne drakten
     (Sigurd Hoel En dag i oktober 300 1931)
  • han sto lutende over henne og ordnet drakten sin
     (Sissel Lange-Nielsen Våren 122 1985)
1.1 
bringe system, orden, ryddighet i
SITAT
1.2 
i adjektivisk perfektum partisipp
 
ordnet
 regulert
; ryddig
SITATER
  • et vel ordnet samfund
     (Henrik Ibsen En folkefiende 17 1882)
  • hendes tanker var ordnede og gjennemførte
     (Arne Garborg Trætte Mænd 32 1891)
  • ordnede tilstande mellem menneskene
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker II 246)
  • alle de som har faste bopeler [og] ordnet økonomi
     (Marit Opeide Øyeblikk av øst LBK 2008)
1.3 
stelle (med)
SITATER
  • han gravde i jorda eller ordnet i hagen
     (Atle Næss Østre linje LBK 1994)
  • [hun] ordner håret
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 154 1890)
  • han ordnet seg på badet
     (Anne B. Ragde Berlinerpoplene LBK 2004)
  • to menn fra øya satt og ordnet med åleteiner
     (Kjersti Scheen Vårmåne LBK 1986)
2 
bringe i en tilfredsstillende tilstand
; sørge for
; løse
; fikse
SITATER
  • kejseren overdrager til dig at ordne alt fornødent
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 179 1873)
  • han havde ordnet sine egne affærer
     (Alexander L. Kielland Fortuna 242 1884)
  • hans forsømte verdslige affærer trængte en ordnende haand
     (Jonas Lie Faste Forland 95 1899)
  • Erhart har ordnet det så, at hun får være hos en dame, som boer her i nærheden
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 33 1896)
  • det hele kan jo ordnes i al stilhed
     (Henrik Ibsen De unges forbund 193 1874)
  • [hun] fik meget at overtage med at ordne Carstens gjæld
     (Thomas Krag Ada Wilde 299 1896)
  • har De ikke ordnet kontingenten så gjør det straks
     (Nordkapp 1930/52/2/1)
  • Bent og jeg ordnet grillen
     (Trude Marstein Elin og Hans LBK 2002)
UTTRYKK
ordne med
ta seg av
; fikse
  • du får ordne med skyssen
  • ordne med blomster til brudeparet
  • det [var] vanskelig å få ordnet med varekjøbene
     (Nidaros 1931/179/3/3)
  • det var han som hadde ordnet med reiseløyvene for dem
     (Arnfinn Haga Skyggen LBK 2009)
ordne seg med
skaffe seg
  • de hadde ordnet seg med tak over hodet
     (Toril Brekke Gullrush LBK 2008)
ordne opp i/med
skape orden i, løse (vanskelig og uoversiktlig situasjon e.l.)
  • hun ordnet opp i de falske beskyldningene mot apoteket
     (Atle Næss Kraften som beveger LBK 1990)
2.1 
refleksivt
 
ordne seg
 muntlig, også nedsettende
 innrette seg på en god måte
EKSEMPEL
  • han har virkelig fått ordnet seg i den nye jobben
2.2 
refleksivt
 
ordne seg
 vanligvis med formelt subjekt
 gå i orden
; gå seg til
; løse seg
EKSEMPEL
  • alt ordner seg til slutt
SITATER
  • det ordner sig vel
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 199 1890)
  • det ornær seg, som de sier i Fredrikstad
     (Victor D. Norman Blue notes 125 2004)
  • sexen kom sikkert til å ordne seg etter hvert, tenkte Per
     (Siri Spillum Bryt mønstre LBK 2010)
  • vi håper han får jobben på fjordhotellet, så det ordner seg med økonomien
     (Vigdis Hjorth Tredve dager i Sandefjord LBK 2011)