Det Norske Akademis Ordbok

opprørsk

opprørsk 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLopprørsk
nøytrum
opprørsk
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
etter middelnedertysk uprorich, til uprōr; se opprør; jf. suffikset -sk
BETYDNING OG BRUK
i voldsom bevegelse (pga. vind, strøm e.l.)
 | jf. opprør
EKSEMPEL
  • et vilt og opprørsk hav
om holdning, opptreden, uttalelse e.l.
 som er uttrykk for opprør
; preget av opprørstrang
EKSEMPLER
  • opprørske meninger, tendenser
  • et opprørsk gemytt
  • holde en opprørsk tale
SITATER
  • du har et uroligt, stridbart, oprørsk sind
     (Henrik Ibsen En folkefiende 72 1882)
  • han gik her og propped dig hodet fuldt med oprørske meninger
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 31 1886)
  • hun visste ikke hva hun hadde ventet seg, men kanskje noen sinte plakater, noen opprørske paroler, graffiti-slagord
     (Line Baugstø Brist LBK 1994)
om person, gruppe, bevegelse e.l.
 som gjør, ønsker å gjøre opprør mot en autoritet, et regime e.l.
; uvillig til å underkaste seg andres autoritet
; rebelsk
EKSEMPEL
  • opprørske ungdomskulturer
SITATER
  • oprørske flokke
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 117 1872)
  • [de kristne] drager dem ind i sit oprørske forbund
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 439 1873)
  • straffedommene over de oprørske bønder
     (A-magasinet 09.06.1927/4)
  • våbenhandel til en oprørsk landsdel
     (Per Imerslund Hestene står salet 175 1936)
  • de opprørske døtrene, som aldri ville ha styrt gården etter hennes hode, hadde reist sin vei
     (Britt Karin Larsen Før snøen kommer LBK 2012)