Det Norske Akademis Ordbok

oppmuntre

oppmuntre 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLoppmuntring
verbalsubstantiv
oppmuntring
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
jf. tysk aufmuntern; se også oppmuntring
BETYDNING OG BRUK
1 
muntre opp
; gjøre glad(ere)
EKSEMPLER
  • hun oppmuntret ham med vittigheter
  • en lite oppmuntrende nyhet
SITATER
  • der [på landstedet] skal opmuntre dig en kærlig viv
     (Henrik Ibsen Catilina 42 1875)
  • sindet opmuntres og forædles
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 223)
  • denne overdrivelse kommer mig tilgode, gør mig godt, opmuntrer mig, opliver mig
     (Knut Hamsuns brev II 211)
  • herhjemme er stillingen … ikke særlig opmuntrende
     (Vor Verden I/3 Christian Michelsen)
  • et lidet opmuntrende syn; næsten ikke et hul at se i isen noget sted
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 391 1903)
  • Dr. Lustinvas vekslet mellom å gi ham oppmuntrende ord og å vise ham medfølelse
     (Dag Solstad «Ellevte roman, bok atten» 119 1992)
2 
tilskynde
EKSEMPLER
  • oppmuntre noen til å gjøre noe
  • han oppmuntret henne til å skrive en ny bok
SITATER
  • opmuntrende tilråb
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 326 1873)
  • [ungdommen] begyndte at le og opmuntre ham med vittigheder
     (Alexander L. Kielland Fortuna 105 1884)
  • [jeg] blir mer og mer modig, hun opmuntrer mig, trækker mig til sig ved hvert ord
     (Knut Hamsun Sult 199 1890)
  • han blunket bare opmuntrende
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast I 243 1918)
  • [vi forsøkte] å holde en positiv tone i vår avis. Kverulanter blei ikke oppmuntra
     (Dag Solstad Roman 1987 43 1987)
  • [vi] ropte oppmuntrende tilrop til jenta som paraderte … over podiet
     (Dag Solstad Roman 1987 70 1987)