Det Norske Akademis Ordbok

omsvøp

omsvøp 
substantiv
UTTALE[å`msvøp]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
annet ledd svøp; i denne betydningen dansk form omsvøb, omdannelse av eldre dansk omsvev, omsveb, etter tysk Umschweif 'omsvøp', til umschweifen 'omsvøpe, vikle om; drive omkring, ta en omvei'; jf. omsvev
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 noe som er svøpt omkring noe annet
SITAT
  • hvor helt det ruver! Intet omsvøp minker den svære vidden, væggene vil gi
     (Olaf Bull Ignis ardens 31 1932)
     | om byggingen av Oslo Rådhus
2 
overført, ofte i flertall
 vidløftig talemåte, brukt for å unngå å si direkte det man mener
SITATER
  • lige løs, uden omsvøb: – således er altid min vane
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 74 1874)
  • Chr. Bruun er en meget forsigtig mand, der omgiver sig med allehaande omsvøb, som om han bestandig havde lyst til at sige: Det er ikke saa farlig ment
     (Oplandenes Avis 26.10.1878/1/4 Hartvig Lassen)
  • med mange omsvøb forklarede han hende, hvordan det var fat
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 154)
  • efter nogen omsvøb kom jeg til mit ærend
     (Knut Hamsun Rosa 143 1908)
  • Johns spørsmål skar så rått gjennem Espens kjære omsvøp, han måtte se til siden og stamme
     (Aksel Sandemose En sjømann går i land 48 1931)
  • vi ordla oss alltid karskt og uten omsvøp
     (Bergljot Hobæk Haff Sigbrits bålferd LBK 1999)
  • [loven] er helt verdiløs, ubrukelig, langer [NN] ut, uten omsvøp
     (Eva Joly et al. Hverdagshelter 72 2009)