Det Norske Akademis Ordbok

omskape

omskape 
verb
MODERAT BOKMÅLomskaping, omskapelse
verbalsubstantiv
omskaping, omskapelse
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
første ledd om; se også omskapelse
BETYDNING OG BRUK
litterært, særlig i passiv
SITATER
omdanne, forandre (på en gjennomgripende måte)
SITATER
  • disse bander, som du gennem sejervindinger omskabte til en hær af sejerherrer
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 171 1873)
  • man glemmer, at Norge ved dampen og telegrafen er omskabt til et andet og modernt land
     (Jonas Lie Rutland 48 1880)
  • omskabe individernes hele åndelige habitus
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 291)
  • Gianfranco Fini slet med å omskape det gamle fascistpartiet [i Italia] til et moderne konservativt parti
     (Christian Borch Sannhetens kår LBK 2009)