Det Norske Akademis Ordbok

omegn

omegn 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[å`m:æin]Uttale-veiledning
BETYDNING OG BRUK
egn, distrikt, område omkring (et sted)
 | jf. om
SITATER
  • en gammel herregård i omegnen af en liden fjordby
     (Henrik Ibsen Rosmersholm d 1886)
  • i byen og i omegnen
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 135 1877)
  • overført
     
    det maa ha’ været i tredveaarskrigens dage eller der i omegnen
     (Amalie Pettersen Pettersens paa Persroas Pensjonat 2 1918)
     | jf. der omkring
  • byernes nærmeste omgivelser, den saakaldte omegn
     (Sven Elvestad Professor Umbrosus 66 1922)
  • Johannesburg med omegn
     (Bergljot Hobæk Haff Den guddommelige tragedie LBK 1989)
  • det [var] så varmt [at] alle de havende damene i omegnen la seg til i vannkanten langs fjorden for å avkjøle seg
     (Karin Sveen Hannas hus 5 1991)
  • de ystet omegnens beste ost
     (Toril Brekke Gullrush LBK 2008)