Det Norske Akademis Ordbok

obskurantisme

obskurantisme 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; obskurantismen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
obskurantismen
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[åpskuranti´smə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
innlånt, jf. tysk Obskurantismus, fransk obscurantisme; til latin obscurus; se obskur; jf. obskurant og suffikset -isme
BETYDNING OG BRUK
litterært
 fiendtlig holdning til tankefrihet og opplysning
SITATER
  • med indirekte objekt
     
    som afsagt [dvs. erklært] fiende av obskurantisme var det ham højst vigtigt med sandhedens fakkel at belyse alle gjenstande for os børn
     (M.C. Hansen Noveller 39)
     | var det svært viktig for ham å belyse alle ting for oss barn ved hjelp av sannhetens fakkel
  • [middelalderen som de rasjonalistiske århundrer] lot avstemple med merket «obskurantisme»
     (Hans E. Kinck Stammens røst 11 1919)