nordmann - Det Norske Akademis ordbok

nordmann

substantiv

BØYNINGen; nordmannen, nordmenn

UTTALE[no´rman]

ETYMOLOGI

av norrønt norðmaðr 'nordgermaner; nordmann', motsatt suðmaðr 'sydgermaner'

BETYDNING OG BRUK

person av norsk nasjonalitet

; innbygger av Norge

| jf. normann

EKSEMPEL

SITATER

vi er et aparte folkefærd, vi nordmænd!

(Arne Garborg Den ny-norske Sprog- og Nationalitetsbevægelse 60 1877)
nordlandenes folk, de være nordmænd, kvæner eller finner, er et velvilligt, venligt folk

(Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 214)
eg e’kje nordmand – eg e bergenser!

(Lorentz Dietrichson Svundne Tider I 29 1896)
man skulde og maatte være begeistret for [Myllarguten], ellers var man ingen god nordmand

(Lorentz Dietrichson Svundne Tider I 154 1896)
af den flok kan vi vente os skarp strid; de er nordmænd som vi er

(Gustav Storm (oversetter) Kongesagaer (1900) 223)
jeg tænker og føler ikke som nordmand mér, men som europæer

(Knut Hamsuns brev I 80–81)
her i Norge er det egentlig bare gjeiter og nordmænd som trives

(Bernhard Folkestad Blaa hjul 130 1923)
nordmennene mener at de er de klokeste mennesker i verden

(Sven Elvestad og Per Krohg 13 mennesker 33 1932)
der er jo dem, som siger, at jeg ikke er nordmand, fordi jeg bare er vestlænding, og bergenserne er jo udlændinger

(Edvard Grieg Artikler og taler 193)
at en av fem omkomne der var nordmann sikret førstesideoppslag i Dagbladet

(Hans Olav Lahlum Katalysatormordet LBK 2012)
det er få ting som gjør nordmenn gladere enn når de kan gå på ski en solfylt og kald vintersøndag

(Torbjørn Ekelund Stiens historie 106 2018)
de få nordmenna som bor her sitter utafor nærsenteret og drikker

(Gulraiz Sharif Hør herʾa! 26 2020)