Det Norske Akademis Ordbok

navnkundig

navnkundig 
adjektiv
MODERAT BOKMÅLnavnkundig
nøytrum
navnkundig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[navnku´ndi]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt nafnkunnigr; jf. kunnig
BETYDNING OG BRUK
1 
svært kjent
; berømt
; legendarisk
 | jf. navnkjent
SITATER
  • kjøbmand Rendtler … blev navnkundig ved sit forsøg paa at gjøre falske bankosedler
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 374)
  • Gunnar dræbte [hvitbjørnen] dog, og blev navnkundig over alle land for sin dåd
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 43)
  • en husmandskone, der var navnkundig for sin fordums stevdigtning
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 131)
  • Merlin … var en navnkundig skald og den troldkyndigste mand der har levet
     (Sigrid Undset Fortællinger om kong Artur og ridderne av det runde bord 2 1915)
  • den navnkundige Lucullus hadde i sit palads femti spisesaler
     (Kitty Wentzel og Øvre Richter Frich Bordets glæder 16 1925)
2 
verd å merke
; bemerkelsesverdig
SITATER
  • at det nu skal times os at faa se dokker igjen, det er navnkundig for os allesammen
     (Knut Hamsun August I 69 1930)
  • det er da navnkundig at du ikke læste om det i avisbladet dengang
     (Knut Hamsun August I 94 1930)
  • [stueklokken] slog saa navnkundig pent
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 85 1917)
     | ualminnelig