Det Norske Akademis Ordbok

mørkning

mørkning 
substantiv
UTTALE[mø`rkniŋ]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til mørkne, avledet med suffikset -ning
BETYDNING OG BRUK
1 
det å mørkne
2 
tid av dagen da det mørkner
; skumring
SITAT
UTTRYKK
i mørkningen
i skumringen
  • jeg sidder og smaasnakker med hende i mørkningen
     (Amalie Skram Samlede Værker II 568)
  • hvor dejligt det var, når vi sad der nede i stuen i mørkningen
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 104 1886)
  • vi blir rædde i mørkningen
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker I 136)
holde mørkning
holde skumring