mæle - Det Norske Akademis ordbok

Likt stavede oppslagsord

mæle

substantiv

Informasjon

MODERAT BOKMÅLet; mælet

genus

nøytrum

ubestemt artikkel

et

bestemt form entall

mælet

FULL BOKMÅLSNORM

UTTALE[me:`lə]

Uttale-veiledning

ETYMOLOGI

av norrønt mæli, til mæle (verb); beslektet med mål

BETYDNING OG BRUK

dialektalt eller litterært

taleevne

; stemme

; røst

; mål

| jf. gjenmæle, motmæle

EKSEMPLER

få mælet igjen
snakke med lavt mæle

SITATER

man vil nægte jer mælets brug!

(Henrik Ibsen De unges forbund 26 1874)
orglet har sit mæle mistet

(Henrik Ibsen Brand (1885) 198)
han gisped, svælged, snapped efter ordet, – men fandt ej mæle

(Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 211)
hun skalv lidt i mælet

(P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 11 1879)
han har så tykt et mæle

(Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 352)
hun klunker paa gitaren og synger til med hæst mæle

(Knut Hamsun Markens Grøde II 181 1917)
hans mæle var saa utydelig og hastig

(Sigrid Undset Kransen 31 1920)

UTTRYKK

mål og mæle

se mål

miste munn og mæle

se munn

Sitér denne ordartikkelen