Det Norske Akademis Ordbok

mæle

Likt stavede oppslagsord
mæle 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLmælte, mælt, mæling
preteritum
mælte
perfektum partisipp
mælt
verbalsubstantiv
mæling
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[me:`lə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt mæla; beslektet med mål; jf. også mæle (substantiv)
BETYDNING OG BRUK
dialektalt eller foreldet, arkaiserende
 ytre
; si
SITATER
  • jeg skal skikke dig djævelen i vold … dersom du mæler et uhøvisk ord til om fru Inger
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 12 1874)
  • «Det var vist ikke mig, dere snakket om,» mælte Leikny kort
     (Sigrid Undset Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis 104 1909)
  • ingen mælte et ord
     (Johan Bojer Samlede verker IV 145)
  • Erlend mælte imot
     (Sigrid Undset Husfrue 11 1921)
     | gjorde innvendinger, protesterte
  • Gunhild nikka, så vidt det var, såpass gjorde hun som svar på Anna sin vennlighet, men det var også alt, ikke ett ord mælte hun
     (Ragnhild Nilstun For kjærlighets skyld LBK 2002)