Det Norske Akademis Ordbok

minnelse

minnelse 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; minnelsen, minnelser
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
minnelsen
ubestemt form flertall
minnelser
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[mi`n:əlsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til minne, avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
1 
mest litterært
 det å minne(s) (om noe)
 | jf. aminnelse
SITATER
  • lad være med disse mindelser, siger jeg! Du ved ikke hvor du piner mig ved at rippe op i alt dette
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 60 1877)
  • en diger grå steinblokk som kan gi minnelser om ei grue
     (Karin Sveen Klassereise LBK 2000)
  • spøkefullt
     
    vi eide ikke såpass som en minnelse om kaffeerstatning i huset
     (Ragnhild Nilstun Min lange reise ender her LBK 2007)
1.1 
sjelden
 det å minne(s) (på noe)
; påminnelse
; advarsel
SITATER
  • av og til fik han en mindelse om at han ikke var saa helt fri for sine mange legemlige skavanker
     (Øvre Richter Frich Journalisten og filmstjernen 68 1929)
  • det er nesten ingen grenser for hvor lenge de [ideene] kan spøke i verden med sine minnelser og forvarsler
     (Bergljot Hobæk Haff Den guddommelige tragedie LBK 1989)
2 
mest litterært, nå sjelden
 (ubehagelig) forestilling, erindring som dukker opp igjen
; (ubehagelig) fornemmelse i etterkant (f.eks. av en sykdom)
SITATER
  • giftfluen stak; det gav mindelser vamle
     (Henrik Ibsen Digte 144 1875)
  • hvorsomhelst hun mødte indeklemt luft, stod stuen for hende med en mindelse af kvalme
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 341)
  • lægen havde jo rigtignok sagt, at han var helbredet …, men mindelser havde han dog havt i vinterens løb
     (Amalie Skram Samlede Værker II 387)
  • en mindelse om dagens hete krydderduft, men dæmpet og fugtig av duggkjøligheten slog mot dem derinde
     (Sigrid Undset Kransen 162 1920)