Det Norske Akademis Ordbok

min sel

min sel 
adverb
UTTALE[min se:´l]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form minsæl, grunnbetydning 'på min sjel'; se sjel
BETYDNING OG BRUK
foreldet, brukt som forsikring om at noe er sant
 | jf. sverge ved sin sjels salighet
SITATER
  • Møller kan, min sjæl, trænge det
     (Bjørnstjerne Bjørnson En fallit 17 1874)
  • minsæl blir han aflægs nu!
     (Henrik Ibsen De unges forbund 6 1874)
  • jeg må minsæl afsted og få lys i sagen
     (Henrik Ibsen De unges forbund 153 1874)
  • det er minsæl ikke andet, end til at le ad
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 96 1879)
  • det lar jeg, min sæl og salighed, ikke sidde på mig!
     (Henrik Ibsen En folkefiende 82 1882)
  • det gjorde du, min sæl, ret i
     (Henrik Ibsen En folkefiende 181 1882)