Det Norske Akademis Ordbok

midte

midte 
substantiv
UTTALE[mi`t:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk Mitte, avledning av et adjektiv svarende til mid- som i middag
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 midtre (midterste) del, område
 | jf. midt
SITATER
  • i rummets midte
     (Henrik Ibsen Catilina 101 1875)
  • bokstavene POST er plassert under en krone i flaggets midte
     (Trond Davidsen Erkki Murole LBK 2000)
  • livet har en begynnelse, en midte og en slutt
     (Hanne Ørstavik Uke 43 16 2002)
2 
litterært
 krets (av mennesker)
SITATER
  • [de ville] ikke længere tåle forargelsen i sin midte
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 314 1873)
  • vi [har] den ære at se i vor midte manden med det varme hjerte og den åbne hånd
     (Henrik Ibsen De unges forbund 24 1874)
     | iblandt oss
  • at vort offentlige theater skulde rekrutteres af studenternes midte er vistnok blot et fromt ønske
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 228)
  • vaktsoldatene har fiender i sin midte
     (Kari Bøge For alt jeg vet LBK 2000)