Det Norske Akademis Ordbok

merkelig

merkelig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLmerkelig
nøytrum
merkelig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[mæ`rk(ə)li]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt merkiligr 'som man må legge merke til; utmerket; tydelig'; se suffikset -lig
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet, sjelden
 merkbar
 | jf. umerkelig
SITATER
  • hun [hadde] i et par aar uden mærkelig forbedring … consulteret flere af landets læger
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 3)
  • senere har elgen mærkelig formeret sig
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 107 1865)
  • saa meget større grund er det for Hannover til at trykke den lidt mærkelig hurtigt
     (Knut Hamsuns brev I 451)
2 
som fortjener interesse eller oppmerksomhet
; egenartet
; interessant
EKSEMPLER
  • et merkelig menneske
  • det er gjort merkelige funn fra det gamle Egypt
  • en merkelig bok
SITATER
  • Guldbergs Gallerie: portræter af mærkelige nordmænd med korte levnetsbeskrivelser
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 88)
  • [en] mærkelig opfindelse i fotografien
     (Henrik Ibsen Vildanden 229 1884)
  • Bristol er en gammel og livlig sjøfartsby, men er ikke særlig merkelig i litteraturen eller kunsten
     (Wilhelm Munthe Litterære falsknerier 60 1942)
2.1 
beundringsverdig
EKSEMPEL
  • han er merkelig kjekk til å være så gammel
3 
ofte som adverb
 påfallende
; underlig
; rar
 | jf. merkverdig
EKSEMPLER
  • han fant seg merkelig nok i det
  • han fant seg i det, merkelig nok
  • det er sant, så merkelig det enn kan høres
  • det var da et merkelig påfunn
SITATER
  • er det ikke mærkeligt, De, med denne svinagtige fejgheden?
     (Henrik Ibsen En folkefiende 184 1882)
  • prøvde de børserne sine? Men det var da en merkelig tid
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 453 1897)
  • De er saa mærkelig i kveld
     (Knut Hamsun Rosa 132 1908)
  • [talen] endte lidt mærkelig
     (Sigbjørn Obstfelder Skrifter I 191 1917)
  • «da skeede der noget mærkeligt» – som det heder i detectivromanerne
     (Lorentz Dietrichson Svundne Tider IV 132 1917)
  • mærkelig hvad et kvindfolk kunde finde paa at graate for!
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 191 1917)
  • dagene gaar merkelig fort
     (Johan Bojer Samlede verker IV 10)
  • dra ansiktet ut i alle slags merkelige grimaser
     (Bergljot Hobæk Haff Den guddommelige tragedie LBK 1989)
  • merkelig nok hadde hun ikke fått sine gamle anfall av raseri og forakt, hun var blitt merkelig stille i stedet
     (Britt Karin Larsen Før snøen kommer LBK 2012)