Det Norske Akademis Ordbok

merkelig

merkelig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLmerkelig
nøytrum
merkelig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[mæ`rk(ə)li]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt merkiligr 'som man må legge merke til; utmerket; tydelig'; se suffikset -lig
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 merkbar
 | jf. umerkelig
SITATER
  • hun [hadde] i et par aar uden mærkelig forbedring … consulteret flere af landets læger
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 3)
  • senere har elgen mærkelig formeret sig
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 107 1865)
  • saa meget større grund er det for Hannover til at trykke den lidt mærkelig hurtigt
     (Knut Hamsuns brev I 451)
2 
litterært
 som fortjener interesse eller oppmerksomhet
; egenartet
; interessant
; bemerkelsesverdig
SITATER
  • Guldbergs Gallerie: portræter af mærkelige nordmænd med korte levnetsbeskrivelser
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 88)
  • [en] mærkelig opfindelse i fotografien
     (Henrik Ibsen Vildanden 229 1884)
  • det er vort håb, at disse kræfter samlet må udrette meget [for skogsaken], og at den, som lever 25 år vil se en mærkelig fremgang
     (Ivar Kleiven Brev til Decorah-Posten 16)
  • forhøininger … hvor det ved utgravning kan være merkelige funn å gjøre
     (Fridtjof Nansen Gjennem Armenia 108–109 1927)
  • Bristol er en gammel og livlig sjøfartsby, men er ikke særlig merkelig i litteraturen eller kunsten
     (Wilhelm Munthe Litterære falsknerier 60 1942)
  • det er en merkelig bok – helt praktfull!
     (Erna Holmboe Bang Franske profiler 97 1968)
2.1 
beundringsverdig
SITAT
  • hun var merkelig kjekk til en 100-åring å være
     (Aftenposten Aften 13.12.1930/3)
3 
også som adverb
 påfallende
; underlig
; rar
 | jf. merkverdig
EKSEMPLER
  • han fant seg merkelig nok i det
  • han fant seg i det, merkelig nok
  • det er sant, så merkelig det enn kan høres
  • det var da et merkelig påfunn
SITATER
  • er det ikke mærkeligt, De, med denne svinagtige fejgheden?
     (Henrik Ibsen En folkefiende 184 1882)
  • prøvde de børserne sine? Men det var da en merkelig tid
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 453 1897)
  • De er saa mærkelig i kveld
     (Knut Hamsun Rosa 132 1908)
  • [talen] endte lidt mærkelig
     (Sigbjørn Obstfelder Skrifter I 191 1917)
  • «da skeede der noget mærkeligt» – som det heder i detectivromanerne
     (Lorentz Dietrichson Svundne Tider IV 132 1917)
  • mærkelig hvad et kvindfolk kunde finde paa at graate for!
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 191 1917)
  • dagene gaar merkelig fort
     (Johan Bojer Samlede verker IV 10)
  • mennesker kan trenge bort, benekte og glemme de merkeligste ting
     (Aksel Sandemose Reisen til Kjørkelvik 15 1969)
  • han er trett og støl efter natten, men merkelig lite søvnig
     (Camilla Carlson Hanna 70 1965)
  • han fikk en merkelig følelse av å være satt tilbake i tiden
     (Vera Henriksen Pilegrimsferd 238 1971)
  • dra ansiktet ut i alle slags merkelige grimaser
     (Bergljot Hobæk Haff Den guddommelige tragedie 172 1989)
  • merkelig nok hadde hun ikke fått sine gamle anfall av raseri og forakt, hun var blitt merkelig stille i stedet
     (Britt Karin Larsen Før snøen kommer LBK 2012)
  • på en merkelig måte føltes det som en seier, ikke som en byrde
     (Kristin Valla Egne steder 169 2023)