Det Norske Akademis Ordbok

maître de plaisir

maître de plaisir 
substantiv
Informasjon
BØYNINGen; maître de plaisiren, maîtres de plaisir
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
maître de plaisiren
ubestemt form flertall
maîtres de plaisir
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[metrə døplesi:´r]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk maître de plaisir, grunnbetydning 'fornøyelsesmester'
BETYDNING OG BRUK
litterært
 leder av selskapelige fornøyelser
SITATER
  • behagelige bordvenner, maitres de plaisir (moromagere), sangere, spotskiver og anekdotkræmmere
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III,3 231)
  • i Weimar er titanen [Goethe] først og fremst storhertugelig maître de plaisir
     (Edda 1919/11/174)