Det Norske Akademis Ordbok

mæte

mæte 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLmætte, mætt, mæting
preteritum
mætte
perfektum partisipp
mætt
verbalsubstantiv
mæting
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[me:`tə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av mæt (adjektiv)
BETYDNING OG BRUK
1 
dialektalt
 sette pris på
; respektere
SITATER
  • «Vi mæter det ikke meer, end en fastepræken,» sagde en af østre Moland, da sognets gamle præst … søndag efter Lofthuus’s paagribelse, fra prædikestolen oplæste en særdeles rørende affattet formaning til sin menighed
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VIII 285)
     | i fotnote
  • «Denne krækebæren mæter jeg ikke,» sagde Mumle Gaaseæg
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 109 1879)
     | jf. krekebær
2 
dialektalt
 verdige
SITAT