Det Norske Akademis Ordbok

læger

læger 
substantiv
MODERAT BOKMÅLet; lægeret, læger eller lægre
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
lægeret
ubestemt form flertall
læger eller lægre
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[le:´gər]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt legr 'samleie; gravsted', avledet av liggja, se ligge; tilsvarer leir
BETYDNING OG BRUK
1 
dialektalt
 sengeplass
 | jf. barlæger
SITAT
  • han kommer færastrett og våt og ber om nattely. Han får da skinn og læger
     (Jens Hagerup Juvi 106 1928)
1.1 
dialektalt, jakt
 hvileplass, sovested for (vilt) dyr
 | jf. daglæger
SITATER
  • [bjørnen] lugtet av raa jord efter lægeret derinde i uren
     (Mikkjel Fønhus Der vildmarken suser 7 1919)
  • [sau] spratt op fra lægret og la på sprang
     (Regine Normann Nordlandsnatt 122 1927)
2 
(beskjedent) overnattingssted på fjellet for folk og fe
 | jf. felæger
SITATER
  • gamle lægrer og nedlagte sætrer i Kvennedalen
     (Morgenbladet 1926/392/1/4)
  • i legeret er høimadrassen … lagt op på bordet, så musene ikke kan nå den
     (Gunnar Larsen Bull 159 1938)
  • noen lægre [på Hardangervidda] er restaurert av Turistforeningen eller av de kommunale fjellstyrene og inneholder sengebrisker, fyrings- og kokemuligheter
     (Torbjørn Ekelund Stiens historie 55 2018)
3 
dialektalt
 markedsplass
; leir