Det Norske Akademis Ordbok

lusing

lusing 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; lusingen, lusinger
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
lusingen
ubestemt form flertall
lusinger
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[lu:`siŋ]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til luse, avledet med suffikset -ing; grunnbetydning 'avlusing ved slag'
BETYDNING OG BRUK
1 
(kraftig) ørefik
SITATER
  • gjerningsmanden … maatte taale en drøi lusing
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 22)
  • hun langet ut en smeldende lusing
     (Hans E. Kinck Kirken brænder 214 1917)
  • et sandt drys af velmente lusinger
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 167)
  • hun hadde git Lille-John en lusing, saa han ramlet
     (Peter Egge Inde i Fjordene 181 1920)
  • han [fikk] en lusing så han sjinglet bort i hjørnet
     (Karsten Alnæs Trollbyen 77 1992)
     | jf. skingle
  • far ser irritert på meg. Det ligger en lusing i luften
     (Lars Saabye Christensen Bernhard Hvals forsnakkelser 184 2010)
2 
pryl
; bank
SITAT
  • (konsul Bernick, med et spanskrør i hånden:) den lusing tænker jeg han skal huske
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 117 1877)