leser
substantiv
UTTALE[le:`sər]
BETYDNING OG BRUK
1
person som leser
SITAT
-
i 1968 hadde Kjell Heggelund begynt å slå an, særlig blant unge lesere(Dag Solstad Artikler 1993–2004 LBK 2004)
1.1
person i forholdet til bok, avis eller forfatter som han
eller hun leser
| jf. leserbrev, leserkrets
SITATER
-
han var en stor læser av økonomiske og socialpolitiske verker
-
hvad er en redaktørs første og fornemste skyldighed? Er det ikke at virke i overensstemmelse med sine læsere?
-
hvis du, kjære læser! ikke har faaet øjnene op, saa gak hen og læs hans tale i fyrvæsensagen
-
vi vil ikke trætte vore læsere ved at gjengive det forhør, som nu fulgte
-
bloggen ble populær, fikk mange lesere(Jan Kjærstad En tid for å leve 84 2021)
2
ivrig bibelleser
; haugianer
; pietist
SITATER
-
[i Sogn] gives … et betydeligt antal af de saakaldte læsere, som holde samlinger, synge, bede og sukke over verdens daarlighed
-
gårdens ejere var haugianere og kaldtes læsere
-
dans er der ikke lenger snakk om, det har leserne sørget for
3
teknikk
innretning for overføring eller behandling av tekst eller
data
| jf. kortleser, strekkodeleser
SITAT
-
en mekanisk eller optisk leser som med tre avislinjer i sekundet overfører hullkortkombinasjonene til datamaskinen(A-magasinet 1973/1/6/3)