Det Norske Akademis Ordbok

legemlig

legemlig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLlegemlig
nøytrum
legemlig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[le:`g(ə)mli]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av legeme med suffikset -lig
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 kroppslig
; fysisk
 | jf. legeme
SITATER
  • legemlige kræfter
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 222)
  • hun var påfaldende stærkt udviklet i legemlig henseende
     (Henrik Ibsen Gengangere 85 1881)
  • [Herren] slukte mit legemlige øje
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 337 1873)
  • jeg føler bogstavelig et legemligt ildebefindende i slige menneskers nærhed
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 73 1879)
  • intet tyder paa, at hun følte sig legemlig svag
     (Clara Tschudi Goethes Moder 229 1916)
  • ogsaa det sjælelige har sit legemlige grundlag
     (Samtiden 1927/390 Ragnar Vogt)
  • hun var her inat – personligt, legemligt
     (Arne Garborg Trætte Mænd 187 1891)
  • en legemlig skrøpelighet, som syntes predistinert til en hastig undergang
     (Øvre Richter Frich Journalisten og filmstjernen 69 1929)
  • legemlig kan jeg ikke følge mine paarørendes vilde færder. Sjælelig følger jeg dem med angst
     (Amalie Pettersen Pettersens 118 1911)
UTTRYKK
legemlig omgang
litterært
 samleie
  • Jæger har ifølge påtalemakten utmalt legemlig omgang mellom menn og kvinner
     (Ketil Bjørnstad Historien om Edvard Munch 53 1996)
2 
litterært
 stofflig
; materiell
 | jf. legeme
EKSEMPLER
  • den legemlige verden
  • legemlige og åndelige behov