Det Norske Akademis Ordbok

laure

laure 
substantiv
BØYNINGen; lauren, laurer
UTTALE[læu`rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra latin laurus
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet, poetisk
 laurbærtre
SITATER
  • lauren og eegløv tag, drot paa din sølverdag her af vor haand!
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,3 84)
     | jf. drott
  • saa vil en green jeg af min laure bryde
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 293)
  • en melkevej, hvor stjerner flagre tæt som laurer, der mørkne denne pande, tæt som sølvermanen paa centaurer
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV 114)
     | jf. melkevei
  • her staar steneken mørk og glitrende, med nogen blanke laurer inde iblandt
     (Hans E. Kinck Foraaret i Mikropolis 344 1926)
  • to laurer i potte udenfor Grand
     (Olaf Bull Nye digte 22 1913)
2 
foreldet, poetisk
 laurbærkrans eller laurbærgren (som hederstegn)
SITATER