Det Norske Akademis Ordbok

kvitel

kvitel 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; kvitelen, kvitler
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
kvitelen
ubestemt form flertall
kvitler
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kvi`t:(ə)l], [kvi:`t(ə)l]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt hvítill, til hvítr; se hvit
BETYDNING OG BRUK
dialektalt eller arkaiserende
 (hvitt) overbredsel av ull (til seng)
; (hvitt) ullteppe
SITATER
  • han hev benene op i sengen og trak kvittelen over sig
     (Amalie Skram Samlede Værker II 23)
  • tjenestejenterne ledte frem skinfælder og kvitler
     (Hans E. Kinck Livsaanderne 150 1906)
  • der var ny spænstig halm under kvitlen
     (Chr. Skredsvig Dage og nætter blandt kunstnere 33 1908)
  • i nøytrum
     
    han smat ind mellem felden og det uldne kvislet, hun hadde nærmest over sig
     (Sigrid Undset Kransen 198 1920)
  • en gammel, nøtt kvitel
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 18 1923)
     | jf. nøtt
  • hendene holdt hun gjemt under kvitelen
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 31 1923)