Det Norske Akademis Ordbok

kvegelse

kvegelse 
substantiv
Informasjon
BØYNINGen; kvegelsen, kvegelser
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
kvegelsen
ubestemt form flertall
kvegelser
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kve:`g(ə)lsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til kvege, avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet, mest overført
 forfriskning
SITAT
2 
foreldet, overført
 oppmuntring
; trøst
 | jf. vederkvegelse
SITATER
  • [ryktet er] ei den sande kvægelse for hans sind
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 245)
  • [det er] ordentlig en kvægelse at treffe paa lidelseskammerater [i søvnløsheten], dem til hvem man med fuldt bryst kan udbryde: Du ved det du, du ved hvad det vil sige!
     (Camilla Collett I de lange Nætter VII 1863)