Det Norske Akademis Ordbok

kveg

kveg 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; kveget
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
kveget
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kve:g]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form kvæg, av gammeldansk qwegh, enten fra middelnedertysk quek '(horn)kveg' eller (i likhet med dette) substantivering av adjektivet kvik; jf. kvikk, jf. gammeldansk kvikfæ, kviktfæ, tilsvarer norrønt kvikfé 'kveg', grunnbetydning 'levende fe (gods)'; jf. fe
BETYDNING OG BRUK
1 
kollektivt
 større husdyr (kuer, sauer og geiter) som holdes for melkens og kjøttets skyld
SITATER
  • [Kong Salomo og Israel] ofrede smaat kvæg og stort kvæg
     (2 Krøn 5,6 eldre oversettelse; 2011: småfe og storfe)
  • dine mænd har ranet hans kvæg
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 18)
  • hun hadde hørt hvordan kveget stampet utålmodig for å komme ut på beite
     (Adelheid Seyfarth Misjonærene LBK 2008)
  • de var stuet sammen som kveg på vei til slakteren
     (Torill Thorstad Hauger Oppbrudd LBK 1991)
1.1 
zoologi
 oksedyr
 | jf. hornkveg
1.2 
overført
 enfoldige, tåpelige mennesker
 | jf. stemmekveg
SITAT
2 
dumrian
; tosk
; fe
SITATER
  • dit kvæg!
     (Jonas Lie Gaa paa! 215 1882)
  • dette, som ethvert kvæg kan afstedkomme med en hvilkensomhelst kvæginde: Erotik!
     (Arne Garborg Trætte Mænd 13 1891)
  • han var jo bare et sagtmodig og imbecilt kvæg
     (Sigurd Hoel Syndere i sommersol 214 1927)