Det Norske Akademis Ordbok

kunststykke

kunststykke 
substantiv
MODERAT BOKMÅLet
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 kunstgjenstand
 | jf. kunst
SITAT
  • [det er] en præktigere og av sande kunststykker mere bestaaende samling end man tror
     (Aftenposten 27.07.1926/3)
     | fra Bernt Ankers testamente
2 
handling, bevegelse som krever stor ferdighet og behendighet
 | jf. kunst og stykke
EKSEMPEL
  • det er rene kunststykket å få barnet til å sove
SITATER
  • Duprez er en stor sanger, stor ikke alene i recitativerne … men i … den simple ægte sang uden kunststykker og sniksnak
     (Halfdan Kjerulfs dagbøker for årene 1833, 1840, 1850, 1851 54)
  • kultiverte puddelhvalpe, som gøglerne afretter til at gøre de allerutroligste kunststykker
     (Henrik Ibsen En folkefiende 162 1882)
  • at lægge penge op med en saadan løn, det var et kunststykke, som bogbinderen ikke kunde forklare ad naturlig vej
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 25)
  • det værdige opsyn var i grunden et helt kunststykke av den bitte lille Cavallius
     (Dikken Zwilgmeyer Inger-Johanne-bøkerne II 23 1915)
  • Debussy … bryr seg ikke om gjennomføringer og intellektuelle kunststykker
     (Børre Qvamme Musikk 114 1944)
  • han spiste, drakk, snakket og røykte på samme tid. Det var litt av et kunststykke
     (Axel Jensen Line 22 1959)
  • selv ikke med 4 års lærerskole greide man å lære det kunststykket å kunne leve av 75 øre timen
     (Roy Jacobsen Trygve Bratteli 72 1995)
  • kunststykket: å vinne, å dope seg, ikke bli oppdaget
     (Vigdis Hjorth Hva er det med mor 46 2000)
  • [han] gjorde alle slags kunststykker for å være selskapets midtpunkt
     (Sigrun Slapgard Dikterdronningen 526 2007)