Det Norske Akademis Ordbok

kummerlig

kummerlig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLkummerlig
nøytrum
kummerlig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ku`m:ərli], [ko`m:ərli]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk kummerlik; avledet av kummer; jf. suffikset -lig
BETYDNING OG BRUK
1 
poetisk, særlig om person
 sorgfull
; sorgtynget
SITAT
  • I tænkte nok at finde mig kummerlig og træt
     (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug 28 1883)
2 
om kår, tilstand, handling e.l.
 ynkelig
; elendig
; ussel
EKSEMPLER
  • et kummerlig liv
  • et kummerlig utkomme
  • kummerlige forhold
SITATER
  • fattigt, ja kummerligt fattigt folk
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 426)
  • som adverb
     
    du maa slaa dig kummerligt igjennem, med kone og børn
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 241)
  • [spillet i teaterstykket] var kummerlig
     (Aftenposten 1933/454/5/2)
  • et kommunalt sykehus som slet med kummerlig økonomi
     (Atle Næss Kraften som beveger LBK 1990)
  • jeg bodde kummerlig – på et kvistværelse
     (Peter Serck Natten LBK 2010)
  • en stor del av barna kom fra fattige hjem med mange søsken i altfor trange leiligheter og med kummerlige sanitære forhold
     (Willy Aagre Anna Rogstad 28 2024)