kummer
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; kummeren 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
kummeren
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ku´m:ər], [ko´m:ər]
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk kummer 'nød, sorg'
BETYDNING OG BRUK
poetisk
(stille, men dyp og trykkende) bedrøvelse, sorg
; nagende sinnsuro
; sjelesmerte
SITATER
-
om natten, i min slummer, fornyes i mit bryst den overvundne kummer
-
nages af kummer og ve
-
hvær lidende på jord, som kænner nød og kummer
-
øjne, hvori den dybeste kummer skjultes
-
[vi] så hinanden dybt ind i øinene, som for at lære at kjende hinandens hemmelige kummer eller fryd
-
[jeg tenker på] dem som greide å heve sine liv over kummeren