Det Norske Akademis Ordbok

konvolvulus

konvolvulus 
substantiv
Informasjon
BØYNINGen; konvolvulusen, konvolvuluser eller konvolvler
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
konvolvulusen
ubestemt form flertall
konvolvuluser eller konvolvler
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kånvå´lvulus]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra latin convolvulus, til convolvere 'vikle sammen'; jf. konvolutt
BETYDNING OG BRUK
foreldet
 vindel
SITATER
  • ydmygt og tro som konvolvlernes ranker hænge ved graven de brændende tanker
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 120)
  • konvolvuluserne … havde lukket sine øine for den brændende sol
     (Ragna Hørbye Novelletter 88 1885)