Det Norske Akademis Ordbok

kontorist

kontorist 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; kontoristen, kontorister
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
kontoristen
ubestemt form flertall
kontorister
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kontori´st]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk Kontorist, til Kontor, se kontor; se også suffikset -ist
BETYDNING OG BRUK
også noe nedsettende
 person ansatt i underordnet stilling på kontor
SITATER
  • blant sorenskriver Wessels mange og vexlende contoirister vil jeg blot nævne en jyde ved navn Hjorthdahl
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 47)
  • Pavels Hjelm … havde været contoirist hos sorenskriver Wessel
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 53)
  • Engebret Finne, … der … som cand. jur. var contoirist hos sin fader
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 289)
  • en noe ubegavet kontorist som hører sjefen si: Jeg har sagt Dem meget tydelig, Hansen, hva De har å gjøre i en slik situasjon. Husker De svært dårlig, De?
     (Aksel Sandemose Alice Atkinson og hennes elskere 56 1949)
  • jeg hatet de kvisete kontoristene som hadde fått betaling for å maskinskrive og arkivere avslaget
     (Axel Jensen Ikaros 14 1957)
  • kontorist i det øst-indiske kompaniet
     (Richard Herrmann Victoria 417 1987)
  • middagssultne kontorister
     (Morten Jørgensen Sennepslegionen 208 1987)
  • de fleste kunstnere er som kontorister. Pliktoppfyllende og regelstyrte
     (Tove Nilsen Kreta-døgn LBK 2003)
  • jeg [ville] neppe klare å bli gift med noe annet enn en simpel kontorist
     (Finn Carling Gjensyn fra en fremtid LBK 1988)
  • kontoristen greide omsider å holde telefonrøret rolig
     (Jon Michelet Aftensang i Alma Ata LBK 2003)