kogle
verb
UTTALE[kå`glə]
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk kōkelen 'trylle, gjøgle', til en rot med
betydningen 'beger (som man kan gjøre kunster med)'; jf. kogler
BETYDNING OG BRUK
1
nå sjelden
øve trolldom
; trolle
SITAT
-
seide sagdes paa Samsø du – kogled paa volvers vis
1.1
maktbinde ved trolldom
; forhekse
SITATER
-
nu har jeg manet i sten og stok de koglende jettekvinder
-
det er onde vætter som har koglet hans sind
-
[spillemannen] lærte nøkkens kvæder, for at kogle sin hjertenskjær
-
kan du kogle den dejliges sind
-
din [dvs. Welhavens] digtnings den koglende hulder
-
de kalte deg en huldre titt som koglet mange menn
-
de onde tungene gjorde meg altfor stor ære når de hvisket om mitt hekserede ute på Hvidøre, der jeg skulle sitte og kogle og trekke i trådene
1.2
fremkalle som ved trolldom
; fremmane
SITATER
-
jeg kan kogle liv i farver
-
et forbandet rum, som rigtig kunde kogle minderne i rundkreds om ham
1.3
mest i perfektum partisipp
fjetre, forfjamse som ved trolldom
SITATER
-
da tror jeg paa de syners magt, naar folk omkring mig koglet glor
-
man staar koglet, fordi man føler sig hjemme med ett
1.4
om (personifikasjon av) makt, kraft
maktbinde som ved trolldom
SITATER
-
de fyrige toners koglende magt
-
der står en koglende skræk af dig, – det bæres mig for, at du kunde lokke mig til udåd
-
hvad var det for en gådefuld magt, der dåred mig og kogled mig ind som i et trolddomsnæt?
-
hvad for en fristende, koglende magt er der dog ikke i synden lagt!
-
hun er stolt og koglende fager som en valkyrie
-
naar munden smilte, fór der noget fjernt og hemmelighetsfuldt forbi, som koglet
-
et koglende syn i luften, bilder av makt, av blod og av fest