Det Norske Akademis Ordbok

kniple

kniple 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLkniplet, kniplet, knipling
preteritum
kniplet
perfektum partisipp
kniplet
verbalsubstantiv
knipling
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kni`plə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk knüppeln 'arbeide med kniplepinne'; jf. knippel
BETYDNING OG BRUK
1 
håndarbeid
 lage kniplinger ved hjelp av kniplepinner, som man slynger tråden rundt kniplenåler med
 | jf. knipleslag, kniplepute
SITAT
  • 1820-årenes [brude]slør skal ha vært forholdsvis korte med tungekant ytterst og brodert eller kniplet mønster
     (Anne Kjellberg Brudekjolen 41 1991)
2 
flette, binde sammen (tråder e.l.) i kunstferdig mønster
SITATER
  • [edderkoppungene] knipler traadene sammen, saa nøiagtig saa nøiagtig
     (Vilhelm Krag Min Barndoms Have 57 1926)
  • [jorden] har kniplet [vannets] kant med løv og bar og blomster
     (Sigbjørn Obstfelder Skrifter I 91 1917)
  • i en spræk mellem de tunge kniplede silkegardiner
     (Øvre Richter Frich Slangeblomsten fra Magdala 18 1927)